• Inkl. MVA og Toll
  • 365 dagers returrett
  • Frakt 80 KR
  • Gratis retur v/bytte

Nordlux Smart Light belysning

For mere info, tryk "Læs mere" - Smart Light belysning systemet fra danske Nordlux er et prisbilligt smart lys-system bestående af pærer du sætter i dine egne lamper, og så kan du styre lyset direkte på en app på din smartphone. Du behøver ikke en Bridge for at tilslutte Smart Light pærerne, men gør du det, får du endnu flere muligheder.


Hvad er Nordlux Smart Light?

Med Smart Light fra Nordlux kan du styre dit lys direkte på din app på din smartphone eller tablet. Det fungerer fantastisk nemt og det hele styres via den gratis app på dansk som du kan hente både til IOS (Iphone) og til Android. Du kanbåde forbinde SMart Light pærer via Bluetooth og hvis du vil have ekstra muligheder, kan du endda tilkøbe en Smart Light Bridge som giver dig ekstra muligheder.

Det er utrolig nemt at installere på få minutter. Sæt pærerne i dine egne lamper, hent den gratis app, tænd Bluetooth på din smartphone/tablet og find pærerne - så er du igang! App'en giver dig mange muligheder, læs mere herunder.


Nordlux Smart Light lys-styring på app



Nordlux Smart Light forbindes nemt via Bluetooth

Det bliver ikke nemmere. Hvis du kan sige ja til disse ting, så kan du finde ud af at opsætte Nordlux Smart Light: 1: Kan du tænde Bluetooth på din smartphone/tablet? Kan du sætte en pære i en lampe? 3: Kan du hente en app? - Hvis ja, så kan du også finde ud af, at installere Nordlux Smart Light derhjemme. Du skal nemlig ikke have en bruger eller andet som kan drille!

Du kan have op til 50 pærer i samme app og der er smarte indstillinger fra start såsom vågelys, lysscener (du kan også nemt lave dine egne), automatisk tænd/sluk funktion mv. Du kan både styre dine Smart Light pærer enkeltvis, eller gruppere dem i rum og grupper som du vil. Alt Smart Light styres direkte i den gratis app, på dansk, så længe du er indenfor rækkevidden på 10-15 meter indendørs - og op til 100 meter udendørs.


Nordlux Smart Light tilslut via Bluetooth



Ekstra muligheder med Nordlux Smart Light Bridge

Tilkøber du en Nordlux Smart Light Bridge får du ekstra muligheder i dette system, det er ikke et krav men det giver dig blot ekstra muligheder for at styre lyset. De ekstra muligheder du får er:

  • Ferietilstand - Gør så lyset selv tænder og slukker når du er væk hjemmefra.
  • Automatiske rutiner - Lad lyset følge dine daglige gøremål.
  • Del indstilling fra app'en med din familie.
  • Stemmestyring - Via Amazon Alexa og Google Home.
  • Kontroller lyser overalt - Styr lyset selvom du ikke er hjemme.


Få ekstra muligheder med Nordlux Smart Light Bridge


Se alle Nordlux Smart Light produkter herunder

VI har samlet hele sortimemet af Nordlux Smart Light produkter herunder, og selvom det ikke er så stort endnu, så lover vi dig i hvert fald, at der fra Nordlux side stadig arbejdes på systemet og at der kommer flere smarte produkter i dette system. Klik dig ind på hver produkt og læs mere om det.

Les mer

5 artikler

5 artikler

Hvorfor vælge Nordlux Smart Light?

Som vi ser det er der 2 oplagte årsager til, at du skal vælge Nordlux Smart Light, dog ikke dermed sagt at det er systemet for enhver. Men Smart Light systemet er til dig som ønsker app'en på dansk (der er dog ingen garanti for, at den for evigt udvikles på dansk), og så er Smart Light systemet naturligvis også til dig som ønsker et prisvenligt alternativ til de store systemet som Philips Hue, Lifx, Smart+ m.fl.

Smart Light lyssystem er udviklet af det danske lampemærke Nordlux som i mere end 50 år har udviklet lamper og belysning. De har lavet dette Smart Light system som et svar til de mange store og ofte komplekse systemer, hvor Nordlux Smart Light systemet er holdt så simpelt det nu er muligt. Smart Light systemet er ikke et stort system, men der udvikles fortsat på det og det forventes at blive et komplet system indenfor en kortere årrække.

Nordlux Smart Light VS Philips Hue

Den er lidt svær. Det er et spørgsmål vi allerede får, og det er et spørgsmål som vi kommer til at få fremover også. Ikke bare i forhold til forskellen på Nordlux Smart Light og Philips Hue, men det gælder også alle andre smarte lysstyringssystemer som, i dag i hvert fald, stadig sammenlignes med Philips Hue da det stadig er markedsledende indenfor smart belysning. Faktisk ligner Smart light og Philips Hue på mange måder hinaden, men der er naturligvis en forskel.

Derfor skal du vælge Nordlux Smart Light

  • Dansk app
  • Bedre mulighed for support på dansk
  • Prisvenlige produkter
  • Mulighed for op til 50 pærer i app via Bluetooth

Derfor skal du vælge Philips Hue

  • Kæmpe sortiment af både pærer og lampe til indendørs og udendørs
  • Mulighed for farvet lys
  • Tusindevis af 3. parts app
  • Zigbee teknologi som giver mulighed for at tilknytte andre smarte produkter sammen med.
  • Apple HomeKit kombatibel

Ofte stillede spørgsmål om Smart Light fra Nordlux

Der kommer natuligvis spørgsmål til et smart lysstyringssystem som Smart Light fra Nordlux. Derfor har vi samlet de spørgsmål vi oftest får i punkter herunder. Har du spørgsmål så er du velkommen til at kontakte os.

  • Er Nordlux Smart Light med Bridge eller via Bluetooth tilslutning?
    Begge dele. Du kan både tilslutte dine Smart Light pærer direkte til din smartphone med Bluetooth Mesh, eller få endnu flere fordele hvis du tilføjer en Smart Light Bridge.
  • Hvad er Bluetooth Mesh?
    Bluetooth Mesh er en særlig Bluetooth udviklet til netop IOT (Internet of things) som bruges til sammenkobling af enheder, uden bridge - som netop Smart Light.
  • Er det svært at installere Nordlux Smart Light?
    Absolut ikke. Du sætter pærerne i dine lamper, henter den gratis app, tænder Bluetooth på din smartphone og søger pæreren frem i app'en.
  • Husker Smart Light pærer lyset fra de blev slukket sidst?
    Ja, alle Smart Light pærerne husker automatisk den indstilling du havde dem i da du slukkede dem sidst, og tænder igen i samme lys som ved slukning.
  • Hvor langt rækker Smart Light pærer fra min mobil?
    Udendørs er rækkevidden mellem 50-100 meter, og indendørs er den på mellem 12 og 15 meter.
  • Må Smart Light pærer bruges udendørs?
    Ja, Smart Light pærer er testet til at virke ved temperaturer helt ned til -20 grader.
  • Hvor mange Smart Light pærer kan man styre?
    Det er muligt at tilslutte op til 50 Smart Light enheder i din app.

Smart Light Fejlsøgning og hjælp

Der kan naturligvis opstå fejl, men langt de fleste fejl kan løses med enkle virkemidler. Se en yderligere opdateret liste på Nordlux.dk (åbner i nyt vindue).

  • Jeg kan ikke finde finde Smart Light enheden på min mobil/tablet?
    - Sikre dig, at enheden du vil søge frem er tændt samt at du Bluetooth er slet til på den mobil/tablet du søger fra.
    - Sikre dig samtidig, at du er tæt nok på produktet du søger efter, maks 10 meter.
  • Tilsluttet pære reagerer ikke mere?
    - Sikre dig, at produktet er tændt og at du har Bluetooth slået til på din mobil/tablet. Oplever du stadig problemer, genstart da din mobil/tablet og prøv igen.
  • Jeg kan ikke indstille timer-funktion i app'en?
    - Det er kun hvis du har en Smart Light Bridge at du kan vælge timer-funktionen. Derefter kan du indstille timer for hhv. en bestemt pære eller for et helt rum. Herefter vises dette i "Program" i app'en.
  • Jeg kan ikke forbinde Smart Light Bridge til mit Wifi?
    Genstart både dit Wifi-router og din Smart Light Bridge og prøv igen. Smart Light virker på Wifi 2,4 GHz